Nyhedsbrev

Tildmeld dig vores nyhedsbrev, for at være 'up to date' med gruppemøder, vores rådgivning, artikler og meget mere.

Dansk Forening for Ludomaner og Pårørende (DFLP) er en frivillig, social og landsdækkende forening, der som den første og eneste forening har som hovedformål at yde troværdig og målrettet støtte til den stærkt voksende gruppe af ludomaner og pårørende i Danmark samt bidrage til en tiltrængt forebyggende indsats mod ludomani.

Foreningen består af professionelle fagfolk, tidligere og nuværende ludomaner og pårørende til ludomaner samt ganske almindelige mennesker, der er alvorligt bekymrede ved udsigten til et stærkt stigende antal ludomaner i Danmark.

Med en liberalisering af det danske spillemarked, og en ny lov, der er trådt i kraft den 1. januar 2012 har 38 udenlandske spiludbydere med licens, nu fået adgang til det danske spillemarked, hvilket vil gøre Danmark til Europas største og mest eftertragtede spillemekka.

Det vil betyde en væsentlig øget risiko for udvikling af ludomani, og der er derfor god grund til en langt større bevågenhed i forhold til ludomani, og konsekvenserne deraf.

Vi tilbyder:

  • oplysning og anonym rådgivning
  • undervisning/foredrag
  • økonomisk rådgivning
  • selvhjælpsgrupper for spilafhængige
  • selvhjælpsgrupper for pårørende til spilafhængige